Kategori: Kød og næringsstoffer

Kød indgår for de fleste mennesker i deres almindelige kostplan, og vi varierer vores brug af kød på utallige måder. Til hverdag spiser vi måske mange farsretter og laver en hurtig gang spaghetti med kødsovs, men til weekenden går vi til den og serverer måske en bøf, gammeldags oksesteg eller en avanceret ret med lamme- eller oksehaler. Skønt kød til aften vil vi have!

Husk brødet

De fleste vil dog gerne også have andet, og brød indgår i de flestes alsidige kostplan. Men stadig flere fravælger glutenholdigt brød og tilvælger i stedet glutenfri alternativer. Holder du af knækbrød, kan du for eksempel prøve glutenfri knækbrød, som er lanceret af den kendte producent WASA. Med glutenfrit knækbrød kan du få den gode fornemmelse af det sprøde brød og undgå at indtage gluten, hvis du ønsker dette.

Ligesom kød er brød en del af en alsidig kost. Brød giver én type næringsstoffer, mens kød er rigt på protein og styrker kroppen og opbygge dine muskler. Husk også en masse frugt og grønt, og du er godt på vej til en sund og alsidig kost.

Spiser man kød, skal man være opmærksom på fedtindholdet i kødet. Meget kød har en fedtkant siddende på, som er nem at skære af. På den måde undgår man at spise fedtet – men man får samtidig alt det gode fra kødet. Kød fra firbenede dyr er det kød, der er mest fedt i. Der er knap så meget fedt i fjerkræ, hvis man vælger en kylling uden skind. De fleste typer fisk har det sunde fedt, så dem kan man også spise.

Hvor meget fedt, der er i, afhænger af hvilken type dyr, kødet kommer fra, men også hvilken udskæring, der er tale om. Hvis man f.eks. tager en mørbrad fra en gris, så vil den pr. 100 gram indeholde 3,3 gram fedt. Et kyllingebryst med skind indeholder 6,9 gram fedt, mens en culotte fra en okse har et fedtindhold på 14,9 gram. Flæskestegen er en af de helt store fedtsyndere – her finder man nemlig hele 21,7 gram fedt pr. 100 gram.

Vil man spare på fedtet, kan man benytte sig af ovenstående retningslinjer. Men der er heller ingen grund til at være fanatisk. Vil man have et dejligt stykke kød, kan man fint gøre det. Når blot man spiser kød et par gange om ugen, og ikke vælger det, der er allermest fedt i, så kan kødet sagtens være del af en nærende og sund kost.

Er det pålæg, man går efter, så kan man også her være opmærksom på fedtindholdet. Roastbeef er magert, og det samme er kogt skinke. I begge dele ligger fedtindholdet på under 4 gram. Vælger man leverpostejen, er fedtet helt oppe på 18,7 gram, mens en rullepølse har et indhold på 19,5 gram.

Har man lyst til en kost med mindre fedt og mindre mættet fedt – så kan man vælge det magre kød uden at skulle gå på kompromis.

Vil man spise sund og varieret, så kan kød sagtens indgå i kosten. Man skal dog være opmærksom på, hvad det er for noget kød, man spiser, for i noget kød er der mere fedt end i andet. Man kan som regel finde informationer om dette på kødets indpakning – mens man også kan finde generelle vejledninger på internettet. Det anbefales de fleste danskere at spise mindre mættet fedt, og i en stor del kød indgår mættet fedt. Det er derfor en god idé at vælge lyst eller magert kød, hvor fedtandelen er langt mindre. Man kan også vælge at skære fedtkanten af. På den måde får kroppen stadig alle de gode næringsstoffer fra kødet.

Spiser man kød fra dyr med fire ben, så går anbefalingerne på, at man maks. skal spise 500 gram om ugen. Det svarer til, at man spiser dette kød til aftensmad 2 – 3 gange om ugen. De øvrige dage kan man eventuelt vælge vegetarisk kost – og her findes også et hav af gode spisemuligheder. Man kan på disse dage også spise fisk, æg eller fjerkræ og på den måde få dækket næringsstofferne.

Kød som en fødevare består af muskelmasse, fedtvæv og bindevæv. Kød kommer fra dyr, og det kan eksempelvis være fra en okse, lam, gris eller fjerkræ. Lyst kød er lidt lettere i det, mens okse, lam og gris godt kan være lidt tungere og sværere at fordøje.

Det meste kød består hovedsageligt af vand. I kød er der et højt proteinindhold, og det vil som regel ligge på 12 – 24 %. Det er dog afhængigt af, hvilken udskæring der er tale om. Har man brug for at kende til det eksakte proteinindhold i et pågældende stykke kød, så kan man finde informationen og næringsværdierne online.

Hvor meget fedt, der er i kød, er også forskelligt. En stor andel af det fedt, der er i kød, er såkaldt mættet fedt. Men alt kød indeholder også både vitaminer og mineraler.

Sundhedsstyrelsen har nogle klar anbefalinger til, hvor meget kød et voksent menneske kan eller skal spise ugentlig. Man kan finde disse informationer på internettet. Alder og køn har betydning for kødindtaget. Kød kan sagtens indgå som en del af en varieret kost for langt de fleste danskere.

Proteiner er en vigtig bestanddel i kød. Vil man være sikker på at få et stort nok proteinindtag, så kan man med fordel rette blikket mod kød. Hvor meget protein, man som menneske har brug for, afhænger af det enkelte menneskes kropsvægt. Vil man være på den sikre side, skal man have 1,2 til 1,5 gram protein pr. kilo kropsvægt. Motionerer man meget – eller styrketræner tungt – så skal man helt op på 2 gram pr. kilo.

Sikrer man sig det rette proteinindtag gennem kød, så får man det, kroppen har brug for. Der findes også andre kilder, der er gode til protein, så det hele behøver ikke komme fra kød. Kød har dog vist sig at være godt for mennesker, og her kan det animalske protein gøre underværker. Er man vegetar eller veganer, skal man selvfølgelig finde proteinerne et andet sted fra.

Der er også mange andre gode næringsstoffer i kød. Det er spækket med B-vitamin, der er godt for immunforsvaret, men også for hår og knogler. Med et regelmæssigt indtag af kød får man det, man har brug for. Er man kødspiser er der dog ikke nogen grund til at overdrive – man behøver ikke få kød at spise hver eneste dag. Normalvis kan mennesker sagtens klare sig med kød 2 – 3 gange om ugen, men nogle mennesker har brug for endnu mere.

Det gælder om at lytte til sig selv – både når det kommer til at spise kød, men også til livets andre forhold. Næring er vigtigt for mennesket, og bruger man tid på god madlavning, så kan man sammensætte et måltid, der både støtter det næringsmæssige behov, og som smager godt.